På vores Web-site bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne details deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Ok Privatlivspolitik
ADHD er en mangfoldig tilstand, og symptomer og deres alvorlighetsgrad varierer fra person til person. Tidlig diagnose og passende behandling, som kan inkludere medisiner, terapi og livsstilsendringer, kan hjelpe en person med ADHD til å mestre sine utfordringer og leve et produktivt liv.
Hensikten med utprøvingen er en systematisk evaluering av effekt og bivirkninger ved behandlingen og vurdering av aktuell dosering. Det bør derfor gjøres systematisk vurdering av symptomer og andre relevante mål før og less than utprøving, samt om behandlingen bedrer funksjon i hverdagen og om det er noen bivirkninger.
Sentralstimulerende medisiner er den vanligste typen brukt, mens ikke-stimulerende medisiner brukes når sentralstimulerende medisiner ikke er effektive eller ikke tolereres av pasienten.
Ved signifikante bivirkninger må det vurderes eventuell dosejustering, skifte eller avslutning av legemiddelbehandling
Det er viktig å nevne at farmakologisk intervensjon ikke er nødvendig i alle tilfeller av ADHD. Og de fleste av fileørstelinjemedikamentene for behandling av denne lidelsen er sentralstimulerende midler.
Studier har vist at prosentandelen som har positive effekter er høyest ved utprøving med sentralstimulerende midler sammenliknet med atomoksetin og guanfacin.
Flere studier har vist at noen pasienter bruker sentralstimulerende legemidler annerledes enn det som er avtalt med behandlende lege. Det hyppigste er at det tas færre legemiddeldoser, Adult men mange slutter helt med legemidlet (Pappadopulos E et al, 2009). Dette kan ha sammenheng med manglende effekt eller bivirkninger. Ofte er det ukjent grunn til at behandlingen med legemidler avsluttes. I langtidsstudier av bruk av sentralstimulerende legemidler er det vist at foreldre ofte tror at deres barn har tatt legemidler uten at det har skjedd (Pappadopulos E et al, 2009).
Ofte vil det være behov for tett oppfølging i startfasen, noen ganger med ukentlige kontroller, mens hyppighet av kontroller kan reduseres der en fileår etablert gode behandlingsregimer med lite risiko for misbruk.
Anbefaling Anbefalingen er faglig normerende og et hjelpemiddel for å ta forsvarlige valg som fremmer god praksis, kvalitet og likhet innenfor folkehelsen og for helsetjenesten. Anbefalingen er ikke rettslig bindende.
Mange er villige til å betale for kostbare behandlingsformer som ikke nødvendigvis hjelper eller har dokumentert effekt.- Dette er ikke en behandling som anbefales av ADHD Norge.
Behandling med sentralstimulerende middel stoppes dersom rusfrihet ikke kan dokumenteres eller det oppstår andre forhold som gjør at fortsatt behandling ikke er forsvarlig. Ansvarlig lege i spesialisthelsetjenesten er ansvarlig for fortløpende vurderinger av disse forhold.
I dagens moderne samfunn er behandlingen av ADHD med medisiner en viktig del av pasientomsorgen. Valg av medisinering bør gjøres i samråd website med en lege og ta hensyn til individuelle behov og toleranse for bivirkninger.
Disse stoffene har flere tiår med studier og forskning bak seg som støtter deres effektivitet når det gjelder symptomforbedring. Guys det er også noen ikke-stimulerende legemidler som er fordelaktige eller kan brukes som en komplementær behandling i visse tilfeller.
Når det er klarlagt at det er klinisk respons og tilstanden er beneath stabil behandling, kan videre oppfølging skje fra fastlege eller annen lege i tråd med bestemmelser fra Helsedirektoratet.